Om Lars Thornblad

Lars Thornblad er uddannet reklamefotograf fra Schiller Fotografi i 1982 og har undervist i fotografi på bl.a Askov Højskole og Fotografskolen i Kbh.
I de seneste 20+ år har han skudt utallige kampagner for nogle af de største reklamebureauer i Danmark. Lars har beskæftiget mig med konceptuelle Stilllifes og studieoptagelser i den tunge ende.
Bl.a krævende packshots af biler for VW, Mercedes og Nissan Samt Kampagnebilleder for f.eks. Carlsberg og Ceres bryggerierne, Menu og Junckers.

I 2006 udgav Lars efter egen idé og i samarbejde med LO, Pihl & søn A/S og 3F, portrætbogen “Råstyrken” med empatiske portrætter af bygningsarbejdere på bl.a. Det Kgl. Teaters Skuespilhus. Bl.a. derfor fotograferer Lars løbende for store entreprenørvirksomheder. Portrætter og arkitekturfotos.

Siden “Råstyrken” har Lars i stor stil bevæget sig rundt i den danske industri og bl.a. gennemført sit “Photoraid”, som går ud på at se og tage portrætter, produktions situationer, grafik og arkitekturfotos. Kort sagt alle fotogene emner på virksomheden. Han elsker at få et dejligt billede ud af et helt almindeligt menneske. Høj som lav.

Hans kundereferencer tæller store dele af den danske industri, så som: Nordic Sugar, Vattenfall, Chr. Hansen, Welltec, GN Store Nord, Linak, Conwatec, Krüger, Dupont, NCC, Pihl Konsortiet, AGC Biologics, Hempel Fonden m.m.fl.

København Kommune og Ældre Sagen benytter også Lars´s rutinerede øjne til at dokumentere aktiviteter og illustrere artikler.

Lars har igennem mange år rejst en del for Hempel A/S og dokumenteret deres aktiviteter rundt omkring i Verden. En selvkørende enhed med stort talent for at engagere, især “blue collar” medarbejdere, i improviserede fotosessions.

Vigtigheden af flotte, spændende billeder i alle sammenhænge er drivkraften bag hele hans virke.